Støj i boligen er et indeklimaproblem, som mange boligejere døjer med. Det kan være alt fra støvsugerens larm til den konstante brummende lyd fra køleskabet. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til varmepumpens støjniveau inden investering. Samsung har en lang række af støjsvage varmepumper med et lydniveau helt ned til 16 dB.

Du kan se et udvalg af Samsungs støjsvage varmepumper her:

 

 

 

 

Hvordan måles støj?

Støj måles i decibel, som betegnes dB(A). Decibel-skalaen er logaritmisk hvilket vil sige, at en stigning/et fald på 3 dB vil opleves som en fordobling/halvering af lyden. Som oftest vil der være oplyst to forskellige lydenheder:

 

  • Lydtrykniveau
  • lydeffektniveau

Lydtrykniveauet bliver også kaldet Lp og er et lydniveau, som oftest oplyses ved forskellige afstande fra varmepumpen – som oftest vil det være 1 til 5 meter fra varmepumpen. Lydtrykniveauet vil altid blive påvirket af omkringværende genstande såsom vægge, mure, forskellige jordniveauer, osv. Derfor vil et lydtrykniveau altid være vejledende.

Lydeffektniveauet – som kaldes for Lw – er det lydniveau, som måles direkte ved varmepumpen og det er dette lydniveau, som oplyses på varmepumpens energimærke. Det er altid lydeffektniveauet der benyttes, når man laver støjberegninger.

 

 

 

Hvad siger loven om lydniveau?

I mange kommuner gælder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse, det vil sige maksimalt 35 dB i skel til nabo om natten.

Energistyrelsen har udarbejdet følgende tabel, som er en oversigt over støjgrænser for varmepumper.

Døgnperiode Støjgrænse Lr for boligområder
Sommerhusområder

Tæt lavt boligområde

(parcelhuse, rækkehuse mv.)

Etageboliger

Blandet bolig og erhverv

Det åbne land (enkeltliggende huse)

Hverdage kl. 07 – 18

Lørdage kl. 07 – 14

Lr ≤ 40 dB Lr ≤ 45 dB Lr ≤ 50-55 dB

Hverdage kl. 18 – 22

Lørdage kl. 14 – 22

Søndage kl. 07 – 22

Lr ≤ 35 dB Lr ≤ 40 dB Lr ≤ 45 dB
Alle dage kl. 22 – 07 Lr ≤ 35 dB Lr ≤ 35 dB Lr ≤ 40 dB

Varmepumpens støjniveau er ikke et øjebliksbillede, men et gennemsnit af varmepumpens støj målt over 30 minutter.

For mere inspiration kan Energistyrelsens brochure læses her:

Styr på støjen

 

Mange købere bekymrer sig også om, hvorvidt varmepumpen støjer udenfor. Varmepumpens udedel har en ventilator og kompressor, som afgiver lyd, når den er tændt. Placeringen af varmepumpens udedel gør en stor forskel, når det kommer til at mindske støjgenerne, og med den rette placering generer varmepumpen hverken husstanden eller naboerne.

Hvor skal man placere varmepumpens udedel for at undgå støjgener?

Der er flere tiltag, man kan gøre, for at mindske støj fra varmepumpens udedel.

  • Du kan vælge en støjsvag model. Du kan altid i produktets datablad se, hvor mange dB både varmepumpen og udedelen udsender
  • Først og fremmest er det vigtigt at placere varmepumpens udedel det rigtige sted. Vær opmærksom på, at varmepumpens udedel ikke bør stå tæt på soveværelsesvinduer, hvor larmen kan genere
  • Dertil skal man være opmærksom på gældende regler i forhold til afstand til skel
  • Man kan også med fordel sørge for, at varmepumpens udeldel ikke står tæt på udendørs opholdssteder. Hvis varmepumpens udedel bliver installeret om vinteren, glemmer man måske at tage højde for, at placeringen kan genere om sommeren, hvor der bliver brugt mere tid udenfor
  • Det er også vigtigt, at varmepumpens støjniveau ikke generer naboerne. Hvis støjniveauet overskrider det tilladte i skellet til naboen, kan man i værste fald blive nødt til at flytte varmepumpen igen. Vi anbefaler, at varmepumpen placeres min. 2 meter fra skel, men gerne længere for at sikre, at støjen ikke generer omkringliggende nabohuse
  • Det er yderligere en fordel, hvis der er buske eller hegn hen mod naboen, da disse vil hjælpe med at minimere støjen fra varmepumpen
  • Derudover kan der købes en skjuler til udedelen, som vil dæmpe for støjniveauet

Du kan få en indikation af, hvor din varmepumpes udedel kan placeres for at mindske støjgener her:

Støjberegner